Healing

Jeg arbejder med spirituel healing, hvilket betyder, jeg stiller mig til rådighed, så åndeverden og universet kan bruge mig som redskab til at kanalisere healing ned til dig.

Hvad kan healing:
  •  hjælpe krop, sind og sjæl til at komme i balance, alt efter hvilke udfordringer du har.
  • være en effektiv behandlingsform og kan hjælpe dig, hvis du fx lider af stress, angst, nervøsitet, udbrændthed eller manglende energi.
  • bruges som smertelindring fx ved kroniske sygdomme eller migræne.
  • give ro til særlig sensitive – både børn, unge og voksne.
  • hjælpe dig med at komme i bedre kontakt med dig selv og din intuition.
  • bruges, hvis du gerne vil forkæle dig selv, da healing giver en stor ro og velvære.
  • bruges som supplement til andre behandlingsformer.

Hvordan foregår en session

Du ligger påklædt på en briks og derefter placerer jeg mine hænder på toppen af dit hoved, mens jeg beder mine og dine guider, healings netværket og de åndelige læger om hjælp til at heale dig. Med denne hjælp guides mine hænder forskellige steder på din krop alt imens healingen kanaliseres. Dette sker med ønske om at fjerne blokeringer, så kroppen får bedre mulighed for at heale sig selv. Du ligger og nyder healings energierne, mens du hører afslappende musik. Du kan evt. mærke kulde, varme, prikken forskellige steder på kroppen. Nogen ser farver, billeder og de fleste mærker en enorm ro og afslappethed. Efterfølgende vil du som regel have en følelse af mere energi og overskud.  Efter healingen vil der være en kort samtale, hvor jeg fortæller, hvad jeg er kommet i kontakt med under healingen. Samt hvilke områder der er blevet arbejdet på.

En session varer ca. 60 minutter inkl. samtale.
Jeg anbefaler min. tre behandlinger for det bedste resultat.

Healing kan fungere som støtte under et sygdomsforløb. Yderlig kan Clairvoyance være et godt supplement.
Fjernhealing ydes også.

Klik her, hvis du er interesseret i at læse mere om healing.