Healingsmassage

Healingsmassage er en effektiv behandling til at komme ned i kroppen, samt at blive afspændt i alle muskler. Derudover mærker du også dig selv på en anden måde og får en større kropsbevidsthed.

Vi lever ofte i en hverdag, hvor vi er stresset og bruger os selv rigtig meget. Ofte sidder vi for længe bag computerskærmen eller har  en anden  form for uhensigtsmæssig arbejdsstilling. 

Dette kan  medføre muskelspændinger, hovedpine eller migræne.

Healingsmassage kan løsne op for disse spændinger, så kroppen igen kommer i balance.

Healingsmassage er  effektiv til at forebygge, at spændinger sætter sig og giver smerter, så her kan du forebygge at få deciderede muskelsmerter.

Healingsmassage er effektiv, hvis du har brug for at slappe af og forkæle dig selv, da det giver en utrolig stor velvære og ro for både krop, sind og sjæl

Du bliver behandlet alt efter hvilke symptomer du kommer med. Lider du af fx migræne, kan behandlingen være blide cirkelbevægelser på forskellige punkter i ansigtet samt nakke og hovedbundsmassage. Jeg tager udgangspunkt i den/de smerter og symptomer, du kommer med. Men hvis jeg under behandlingen mærker, at du har brug for massage andre steder på kroppen, vil du også blive behandlet der. Derfor vil du ofte blive behandlet flere steder på kroppen, end blot der hvor smerterne er.

  • Lider du af hovedpine/migræne?
  • Døjer du med rygproblemer, nakke- skulder problemer?
  • Smerter i hofter og muskelspændinger generelt?

Så kan intuitiv healingsmassage hjælpe dig.

Hvordan foregår en healingmassage.

Sessionen starter med en kort udredning af dine problemstillinger. Derefter kommer du op at ligge på briksen, hvor jeg masserer dig, der hvor du har brug for det. Alt efter dine behov starter jeg oftest ved skulder og nakke og arbejder videre derfra. Behandlingen er intuitiv, hvilket betyder, at jeg masserer dig, de steder på din krop, hvor jeg kan mærke du har mest gavn af det. 

En session varer ca. 60 minutter. Ofte vil du have brug for flere behandlinger for at opnå det optimale udbytte. Healing kan være et godt supplement, da det kan forlænge effekten af massagen.